CLOUDEON skifter byline

Den nye byline, "We Elevate Business", afspejler digitaliseringens vej mod kerneforretningen

News, Press / 160620

En forretning i udvikling

”Technology Changes Business” har været CLOUDEONs byline siden vores start for knap fire et halvt år siden. Det opdaterer vi nu, så det i højere grad matcher vores profil og kundefokuserede services.

 

Siden de spæde dage i Kgs. Lyngby, er CLOUDEON vokset fra tre mand til et omkring 100 mand stort foretagende, med ansatte i Aarhus, Søborg og Vilnius. Ligesom CLOUDEON har været i rivende udvikling, har digitaliseringen af dansk erhverv også rykket sig betydeligt i samme periode.

 

”Som en virksomhed fyldt med nørder, i ordets bedste forstand, er det svært ikke at falde i teknologiske staver og trebogstavsforkortelser. Der er ingen tvivl om, at CLOUDEON tager afsæt i en teknologisk viden, der er unik i markedet. Derfor var det en naturlig del af vores første byline. Nu er vi mere end fire år nede af den vej og har erfaret hvor lidt teknologien i virkeligheden betyder og hvor meget værdi og evnen til at forstå en forretning og dermed også kunne løfte den til nye højder er langt mere centralt for vores approach. Bevares – det hele ender med at være rodfæstet i teknologi, men set fra kundens side er det ikke teknologisnakken, der er interessant, men de problemer vi er i stand til at løse. Om Clouden er gul, grøn eller blå er reelt ligegyldigt.” udtaler Søren Dandanell Nielsen, CBDO og partner i CLOUDEON.

 

I samarbejde med bureauet Zupa, har CLOUDEON derfor valgt at indføre ”We Elevate Business” som den nye byline til Cloudvirksomheden.

 

”Altså det er jo essensen af det vi laver. CLOUDEONs vigtigste opgave er at løfte virksomhederne til et højere niveau, med teknologi og erfarne forretningsfolk som driver. Længere er den ikke.” Afslutter Søren Dandanell Nielsen.

 

Ambitionen har alle dage været at være det bedste rådgivning- og implementeringshus i Danmark, når det gælder Cloud-løsninger.

 

Den kreative proces


Bag den kreative proces står Zupas kreative direktør Jesper "JÆWr" Hansen. Om arbejdet med CLOUDEONs nye byline udtaler han: ”Vores spørgsmål har fra start egnetlig været meget enkelt.  ”Siger vi det forkerte, når vi taler med de rigtige?” Selvfølgelig skal der være et element af tech, når vi snakker flytning af data fra kælderen op i skyen. Men i virkeligheden er det nok mere mulighederne og mindsettet, der følger med Cloud-løsninger, der kommer til at afgøre , hvordan din forretning klarer sig på fremtidens markeder. For os, er det historien”

 

 

Find this interesting

Keep updated with news and events on the Cloud and cloudeon.