Glade medarbejdere har udstyret i orden

En af de første sjove videoer jeg kan huske fra YouTube, viser en mand, der går amok sin PC og først tæver skærmen en flad og siden sender den ud gennem sin kontorkube med tastaturet som bat. Skærmen bliver bragt endeligt til hvile i kontorets gangareal, hvor den modtager et sidste spark. 


Af: Søren Dandanell Nielsen

News / 150319

Jeg har aldrig oplevet situationer som den ovenfor beskrevne i virkeligheden, men Gud i himlen hvor har jeg selv haft lyst til at gøre noget lignende mange gange. Det er som om IT-udfordringer kan vække en helt særlig vrede hos os. Lidt i samme kategori som vreden jeg oplever når et af de glubske (og med garanti bonusaflønnede) parkeringsselskaber, tildeler mig en parkeringsbøde. Eller som når jeg dunker hovedet op i trappens underkant. En kant, der har siddet der altid, og som har taget ikke så få skaller fra mit baghoved efterhånden.  

giphy

 

Tilbage til IT-udstyret, hvor der er mange forskellige ting, der kan irritere os – afhængigt af vores opgaver, men fællesnævnerne på langt de fleste årsager til irritation omhandler enten udstyr eller tid. Ventetid, that is.  

En dårlig start

Lad mig give et par eksempler på en ”dårlig start”, som de af jer, der er nyansatte måske kan nikke genkendende til:  

  • Din computer er ”left over” fra en tidligere medarbejder og du kan stadig se fedtefingrene på skærmen – for slet ikke at tale om GARTNER-klistermærket, der er sat henover kameraet 
  • Du har første dag på arbejdet, men nogen har glemt at bestille dit udstyr 
  • Maskinen, du har fået er så langsom, at det umuliggør effektivt arbejde 
  • Du har ikke selv valgt maskine, og nu har du fået en maskine med et tastatur, du ikke kan lide 
  • Du kan ikke logge på netværket 
  • Du kan logge på, men har ikke de korrekte adgange 
  • Du kan logge på, har de rigtige adgange, men mangler software 
  • Du er gået tør for strøm og har ikke fået udleveret en strømforsyning  

Fejlene kan utallige og der er mange andre ”ever greens” på listen over årsager til, at IT ude på skrivebordene alt for ofte ikke kører, som brugerne forventer det. Dels er vi som private (stor-) forbrugere efterhånden blevet ret godt vant (og dygtige) til IT, der spiller på rekordtid. Fra smartphones til lap tops er vi i stand til at hente de ønskede værktøjer med det samme og efterfølgende tage dem i brug omgående. Fra Office 365 til DropBox, Adobe Photoshop og e-conomic. Det virker bare – og vores tålmodighed er tæt på nul, hvis noget opfører sig mærkeligt eller ikke følger med udviklingen. Så får værktøjerne kniven, og vi skifter til et andet. Loyalitet? We don’t care. 

At blive 'IT forkælet' er vigtigt!

Med denne ”private” tilgang og forkælelse fra hele verdens udbydere af IT, kan det være svært at forstå hvorfor alting ser ud til at gå i stå, når man træder inden for på sin arbejdsplads, hvor undskyldningerne udgør en mindst ligeså lang liste som den ovenfor:  

”Vores maskiner er kun tre år gamle”…. Come on. Ikke engang vores børn gider nøjes med en tre år gammel maskine, så hvorfor skal medarbejderne? ”Jamen vi udskifter hvert fjerde år, og det er en stor investering, som vi ikke kan tage oftere”. Nej, det kan jeg skam godt forstå, men hvorfor i alverden overhovedet købe maskinerne, når de kan leveres inklusive alt software til en pris pr. bruger pr. Måned? ”Fordi vi har et princip om at vi altid køber vores udstyr”. Det er i så fald et princip I bør genoverveje i forhold til at opnå øget produktivitet og – ikke mindst – gladere medarbejdere. ”Men så vil vi også bestemme hvilke maskiner, medarbejderne kan vælge”. Hvorfor dog det? Er det ikke ligegyldigt om det bliver en Mac eller en HP – så længe medarbejderen får det værktøj, de foretrækker? ”Nej, for de har forskellige images og det kræver alt for megen administration fra os i IT, hvis der er for mange forskellige modeller”. Den påstand var rigtig i gamle dage (for to år siden), men i dag er der moderne teknologi, der kan håndtere rigtig mange af de her ting – og dermed spare jer for tid og samtidig give brugerne en bedre oplevelse. 

Selvkontrol giver arbejdsglæde

Det er dejligt nemt, at skrive en blog, hvor man selv kan bestemme både spørgsmål og svar, men min pointe er, at jeg dagligt oplever hvor vigtigt det er, at man har en effektiv og moderne tilgang til den IT vi stiller på skrivebordene hos vores medarbejdere. Der skal være rum til, at de i høj grad selv kan vælge deres udstyr – og IT skal overgå i en rolle, der er i kontrol snarere end udførende. Fra bestilling af udstyr til angivelse af brugeradgange, sikkerhed og softwarepakker til levering på multiple adresser i hele verden, administration og support skal alt sammen strømlines, så brugeroplevelsen kommeromgangshøjde med den vi oplever under private forhold. Løsningerne findes – og det har aldrig været nemmere, at strømline en moderne arbejdsplads end det er nu. 

Vil du høre mere om Workplace as a service (WaaS) står vi klar med uforpligtende sparring.

Udfyld formen herunder så kontakter vi dig snarest.