Er 'lights on' syndromet en stopklods for jeres udvikling?

Er du frustreret over, at jeres IT-afdeling har svært ved at følge med, når I tænker store tanker. Er du parat til at sende dem hen, hvor peberet gror, fordi de ser flere begrænsninger end muligheder? Så er du ikke alene, men der er en forklaring. Og en løsning.

171218

Derfor oplever du dem lidt tunge i IT

En traditionel IT-afdeling holder systemerne kørende. Det er deres primære fokus, og ”lights on” (på jævnt dansk, at ”skidtet virker”) får altid prioritet over nye tiltag. De fleste Enterprise-setups er  opbygget over flere år med et utal af udvidelser og tilpasninger i perioden. Det har ofte en negativ indvirkning på ydelsen. Mange virksomheder har en oplevelse af at køre i langsom gengivelse eller måske endda at gå baglæns. Brugerne oplever det i form af lange svartider, procedurer fra fortiden og manuelle processer i hobetal.

 

drawing straight lines

 

Kan ikke optimere på det eksisterende

Der er ingen reel sammenhæng mellem, hvad der bliver brugt af tid og penge på systemet, og hvad det reelle udbytte er. Vi ved godt at de løber hurtigt i IT- de har jo ofte super travlt - og de lykkes ofte med mere end, hvad der er menneskeligt muligt. De får bare ingen stjerner på skuldrene af det. Sandheden er, at de i mange tilfælde ikke kan optimere på det eksisterende. De kan kun lappe og brandslukke, og det er i sig selv ikke værdiskabende.

I dagligdagen er det svært at se alternativet til den uheldige situation og det ufravigelige krav om ”lights on”. IT er fanget i en ond cirkel, hvor man gerne vil søge at imødekomme forretningen, men ikke i tilstrækkelig grad har mulighed for det pga. systemer, der ikke omfavner forandring. Derfor, hvis de ser lidt tomme ud i øjnene i IT, når du kommer med din nye blændende idé, der involverer teknologi og et IT-projekt, så ved du, at I er ramt af ”lights on” syndromet.

”Lights on” syndromet er ødelæggende

”Lights on” syndromet er kort sagt årsagen til, at IT-afdelingen ikke figurerer højt på den interne popularitetskurve. Opfattelsen af IT som værende en stopklods for den forretningsmæssige agilitet, og ”en afdeling”, der begrænser evnen til at innovere og hurtigt gå i markedet med nye tiltag er en velkendt udfordring.

Så hvordan slipper man af med ”lights on” syndromet? Det korte svar er: Cloud. Det lidt længere svar er: En ny måde, at drive IT på. En helt ny verden, der leverer IT i metermål, nye services, der er umulige at bygge i eget datacenter, uovertruffen sikkerhed, transparent og skalerbar økonomi osv. osv. Kort sagt: Cloud.

Tip balancen til forretningens fordel

De driftsmæssige optimeringsfordele ved at gå i skyen er så mange, at man ikke sjældent ser virksomheder, der sparer helt op mod 40% på driften (hvis man regner rigtigt). Det gør de blandt andet, fordi der ligger mange skjulte omkostninger i et gammelt legacy-system, og fordi de er tvunget ud i at køre med overkapacitet i lange perioder, så udnyttelsesgraden er skræmmende lav. Oven i er udgiften som oftest skræmmende høj ligesom agiliteten hænger i bremsen.

Men lige nu er det ikke selve business casen for skyen vi kigger på (selvom den er god), men fordelen ved at frigøre ressourcer fra ”lights on” og sætte dem i spil på andre måder. Det er nemlig det, der er kuren for ”lights on” syndromet.  

Skab rum til innovation og udvikling

Besparelsen i driften ved at gå i skyen, skal du selvfølgelig omsætte til værdi i din forretning. Enten drager du fordel af besparelserne og produktivitetsforbedringerne direkte på bundlinjen eller du geninvesterer i teknologidrevet forretningsudvikling, der øger omsætningen og styrker din position i markedet. Eller måske gør du begge dele.

For mange år siden gik man til IT for at få hjælp til at løse sine problemer. I dag går forretningen ofte uden om IT og vælger en ekstern part til at få løst deres problemer. Det er en skidt udvikling. Vi skal have bragt IT og forretning tæt sammen igen, og det kan kun ske, hvis IT i langt større grad er i stand til at bruge tid med forretningen. Forstå udfordringerne, lytte til kunderne, tale med meningsdannere og derigennem hurtigt iværksætte økonomisk attraktive 'Proof of Concepts'. Alt sammen skal ske, uden IT har den 30 år gamle Enterprise-kampesten på ryggen. Der er nye ”regler” for at opnå verdensherredømmet, og de løses ikke ved hjælp af IT i egen kælder. Man kan overveje et miks af 'on-prem' og cloud, men muligheden for at adoptere cloudservices skal være til stede (hellere i dag end i morgen), så man som virksomhed kan vælge ”best fit” til opgaven.

IT tilbage i førersædet

Om og hvordan I vælger at gå i skyen, er selvfølgelig helt op til jer. Men er I ramt af ”lights on” syndromet, er det til gengæld ikke et spørgsmål om I har tænkt jer at tage jer af det, men snarere hvordan. Som kollega til ”dem i IT” og som medarbejder i en virksomhed med ambitioner om også at være her i morgen bærer alle en del af ansvaret for at ændre på måden IT driftes på.

IT-afdelingen skal fjerne sig selv fra den udskældte position, og acceptere, at de er nødt til at ændre arbejdsmetoder og værktøjer, så de kan matche forretningens ønsker og et konkurrencepræget marked. En succesfuld og moderne virksomhed skal kunne kan udnytte og drage fordel af den teknologiske udvikling. Og hvis ikke IT og forretning indtager førersædet og får det til at ske – sammen – så står der en konkurrent, der er klar til at gøre det for jer.

 

Svar på spørgsmålet herunder og deltag i lodtrækningen om at vinde dagens præmie...

 

Expresso Machine

 

Dagens præmie: En espresso maskine.