CLOUDEON fortsætter væksten

Ny driftsrammeaftale udbygger samarbejdet markant med DSB
Press / 050319

På sit bare tredje leveår kan CLOUDEON ikke alene glæde sig over en toplinje, der fortsat vokser, men nu også af en stor driftsaftale med DSB, som skal sikre DSB en stabil drift i public cloud. Det glæder partnerkredsen i den unge virksomhed, at man med cloud-teknologier kan bidrage til at skabe overblik, mere agil udvikling og større skalerbarhed i DSB’s omfattende infrastruktur.

Der er gang i forretningen hos CLOUDEON. Væksten har bidt sig fast og i begyndelsen af sit fjerde leveår er virksomheden vokset til omkring 100 medarbejdere.

Opskriften er at skabe overblik over kundernes teknologi og nedbringe teknologigælden, så de med cloud-teknologi i højere grad kan fokusere på at udvikle centrale forretningsområder – fremfor at bruge værdifuld tid på opdatering af gamle servere og systemer.

Det er en strategi, som bærer frugt, og som nu også har indbragt CLOUDEON den nye driftsaftale med DSB under en SKI-rammeaftale.

Går ydmygt til opgaven

Aftalen omfatter, at DSB i stigende omfang kan benytte sig af CLOUDEONs services, arkitekter og specialister. Kort fortalt skal CLOUDEON sikre DSB en stabil og sikker drift i public cloud.

CLOUDEON vil med DSB-aftalen også kunne tilbyde såkaldte ’managed services’ til DSB, samt kunne bygge og udvikle nye digitale tjenester baseret på cloud-teknologi.

Det glæder partner og ansvarlig for forretningsudvikling hos CLOUDEON, Søren Dandanell Nielsen, at DSB i stigende grad prioriterer løsninger i cloud – og at CLOUDEON bliver en endnu mere integreret del af deres rejse:

”Det er mere end 170 år siden, at DSB startede sin togdrift i Danmark. CLOUDEON blev grundlagt for blot tre år siden, og det forhold alene gør, at vi naturligvis går ydmygt til opgaven. Vi er glade for at have opbygget den troværdighed og tillid, der har ført til et øget engagement omkring vores samarbejde med DSB. Og vi ser frem til den videre digitale udvikling hos DSB, med denne nye driftsrammeaftale”, fortæller Søren Dandanell Nielsen.

Ny teknologi, hurtigere og billigere

I det indledende analysearbejde af hvilke dele af DSB’s drift, der først skal transformeres til cloud, kommer CLOUDEONs egenudviklede automatiseringsplatform OpsAI til at spille en central rolle. OpsAI scanner den eksisterende infrastruktur af servere, software og applikationer og kortlægger, hvordan de er indbyrdes forbundet, hvordan økonomien ser ud ift. cloud, hvor risikopåvirket systemerne er og hvor der generelt kan optimeres med cloud-teknologi.

Søren Dandanell Nielsen tilføjer:
”Grundlæggende kan vi med cloud gøre DSB i stand til at introducere nye, moderne services hurtigere – og til en lavere pris end tidligere. Og så åbner skyen op for helt nye teknologiske muligheder i alt fra machine learning til datalake. Vi er glade og taknemmelige for aftalen med DSB og ser et stort potentiale i samarbejdet fremadrettet”, afslutter han.


Om CLOUDEON

  • CLOUDEON hjælper virksomheder og organisationer i skyen, så teknologien fremmer kundernes udvikling, fremfor at begrænse den.
  • CLOUDEON er specialister i cloud computing og har blandt andet udviklet en innovativ automatiseringsplatform, opsAI, der vha. machine learning skaber overblik (businesscase) over hvilke dele af en IT-infrastruktur, der med fordel kan omlægges til cloud – og hvordan.
  • CLOUDEON blev stiftet i 2016 af Frank Mogensen (CEO), Stefan Kousgaard (COO) og Søren Dandanell Nielsen (CBDO).
  • Virksomheden råder over tre kontorer i hhv. København, Aarhus og London.
  • CLOUDEON består af ca. 100 medarbejdere, og forventer at 2019 bliver et år med yderligere markant vækst.
     

ITWatch har talt med vores partner Søren Dandanell om den nye aftaleLæs nyheden her 

 

Computerworld omtaler også CLOUDEON her.

 

For yderligere information kontakt venligst:


Søren Dandanell Nielsen,
Partner / Chief Business Development Officer
+45 70701133 sdn@cloudeon.com

Vil du høre mere om dine muligheder for at rykke i cloud?

Udfyld formen herunder og vi vil kontakte dig snarest.